PROFESSIONEL INDRAMNING

Ønsker du, at gøre det bedste for dit billede – så er professionel indramning vejen at gå. Vi bruger kun de bedste materialer, massive træsorter og alt laves i eget værksted af vores gode indrammer Kim, der er perfektionist til fingerspidserne. 

Ved professionel indramning kan billedet opklæbes på bagpladen, hvilket altid giver en smuk og glat flade, hvor intet kan bølge – særligt for de store kunsttryk. Jo større et billede er des vigtigere bliver indramning med opklæb / hængsling.

Ved specialindramning kan du hos os vælge imellem alm. float glas eller anti reflektivt art glass.

HVORFOR TILVÆLGE ART GLASS?

En kæmpe fordel ved de professionelle indramninger er bl.a. at man kan tilvælge art glas. Det anti reflektive art glass giver dit billede de bedste forudsætninger for en lang og smuk levetid. Hvis du har meget lysindfald og lamper vil du opnå en endnu større glæde med art glass, da det ikke blot vil være et spejlbillede du ser i indramningen.

Samtidig giver dette glasvalg dig det skarpeste billede, den bedste farvegengivelse og man kan synsmæssigt helt få fornemmelsen af, at der ikke er glas på indramningen.

Art glasset har ydermere også 70% UV beskyttelse og beskytter dermed din kunst, signatur og nummerering i at falme. Pas godt på det du har kær.

DETALJEORIENTERET?

Netop fordi vi udelukkende bruger de massive trælister er der mulighed for tilvalg af “fisk”. En eksklusiv detalje, der giver et udtryk af tappede samlinger på hjørnerne. Disse kan tilvælges under din indramning i shoppen – enten kontrast eller tone-i-tone træsort.

Vi tilbyder ydermere afstandslister, der giver en box indramning hvor du kan have svævende motiv i. Disse afstandslister fåes både i massiv eg, røget eg, ask, sort og hvid i forskellige dybder.

Vi har passepartout i et bredt udvalg af farver, farvede bagplader og meget mere. Ønsker du et personligt værk med mange detaljer skal du enten kontakte os på mail/tlf eller i galleriet i Rønde på Djursland.

Via hjemmesiden kan du bestille de mest brugte indramninger i alle størrelserne, der matcher kunsttrykkene i shoppen. 

Se udvalget

SKIFTERAMMER

Vi forhandler kvalitets skifterammer i massiv eg, sortmalet træ, guld og sort alu. Skifterammerne vi forhandler er med rigtigt glas frem for plexiglas. Plexiglas tiltrækker nemlig mere støv og bliver nemt ridset.

Vi indrammer dit billede til dig inden afsendelse når du bestiller skifterammer og kunsttryk samlet. Husk hvis du selv indrammer dine billeder derhjemme, at ligge det medfølgende papir i rammen bag dit kunstværk. Papiret er syrefri og er et godt beskyttelseslag imellem bagplade og kunstværket, så det ikke gulner fra bagpladens syre over tid.

Se udvalget

HVAD KOSTER INDRAMNING?

Når din indramning bliver personliggjort, gør det også priserne meget individuelle. Mulighederne for mange forskellige lister, passepartoutfarver, bagplader, farver på linolie og glas gør det svært at standardisere et prisskema til dig.

Men har du en konkret forespørgsel du har brug for hurtig afklaring på, så er du meget velkommen til at tage direkte kontakt til os enten via nedenstående kontaktformular, tlf eller i galleriet og så vil vi vende tilbage hurtigst muligt





    T: +45 26 33 10 70
    M: info@lisaklok.com

    Vi glæder os til at høre fra dig.